Møde med Unisans d. 20/3- referat

På tur til Skanderborg. 
Daniel og Pernille drog til Skanderborg for at holde møde med Conni bag sansevirksomheden: Unisans.
Vi startede med at præsentere os selv og vores noget stadige diffuse ideer. Mens vi fortalte lidt tegnede Connie og skrev lidt noter. Til mødet var også ´Lene´ ( hvis navn vi desværre ikke helt husker ).
Efter vi havde præsenteret vores projekt og emneord erindringskultur, var de i starten lidt spekulative om hvorvidt det virkelig var dem, vi skulle arbejde sammen med. Dette grundede i at vi havde fortalt om fokus på digitalisering og virtualitet, som de på nuværende tidspunkt ikke kunne følge med i, da ingen af dem er velbevandrede i dette. Dog sagde de også, at det selvfølgelig ikke ville udelukke dem, men at vi så bare skulle ud og snakke med andre folk, der ville have helt styr på dette område i designprojektet.


Det meste af mødet forløb som en gensidig samtale, hvor de kom med nogle tanker i forhold til det, vi indledende havde fortalt om. Tanker der havde basis i deres 7 årige erfaringer i arbejdet med sanserne, kroppen og mennesket.


Et kig på os selv
De fortæller os,  at det ikke er en let sag at arbejde med sanser, især ikke når vi skal have en mock-up klar om 1.5 måned. I dette øjemed fortæller Connie os også, at det er vigtigt at vi Sætter ambitioner, så vi får succes. 
Vi sigter lidt efter stjernerne med dette projekt, men Connie mener ikke dette er dårligt, tværtimod! Men vi skal huske at være realistiske og derfor sætter hun nogle tanker igang hos os, om at prøve at kigge på os selv og vores erindringskultur. I vores forskelligehed som individer i en gruppe. Connie siger: I er erindringskulturbærer. 


Connies tanker...
Connie kommer med en del punchlines så som
At være sanselig betyder at være praksis og meget konkret
At være sanselig er at være ekstremt nærværende. 
Sanserne som et bevidst værktøj.
Vi er omvandrende temaer
Tilvalg og fravalg af erindringer. ( når man vælger noget så fravælger man erindringer fra noget andet...)
Connie kommer med et eksempel, som hun selv synes beskriver erindringskultur på et højt plan: Tegnefilmen Ratatouille. og beskriver grinende nogle eksempler i filmen som er gode eksempler på erindringskultur...


Performance kunstner Ingrid K.
Begge fortæller os om kunstneren Ingrid Kristensen, som er en kvinde, der arbejder meget med dans, sanser og lys. De tror begge,  at det kunne være spændende for os at kontakte hende og eventuelt se hendes forestilling " El Eco del Carlito",  der løber af stablen i KBH 28-31 marts. De fortæller os iøvrigt at hun har fået doneret en masse penge og at de godt kunne forestille sig at hun kunne være interesseret i et samarbejde.




Positiv følelse. 
Vi går positive fra mødet og prøver at samle lidt op de to timers samtale med Connie og Lene. Vi synes begge, at det var spændende og at det var nogle meget positive damer.


Noget konkret synes vi ikke vi fik ud af det so sådan, men vi fik sat en del tanker igang som vi nu vil finde ud af om vi vil arbejde videre med eller hvad vi gør. Connie lånte os desuden en bog " Sanse Hospitalet" som umiddelbart virker interessant at kigge lidt i, både ifht. inspiration, tabeller m.v.


Lene og Connie er klar på videre sparring eller samarbejde og det afskrækker dem ikke spor, at vi ikke har en konkret ide. De glæder sig til at høre mere fra os og hvilken retning vi nærmere vil gå... og så er det bare med at gå i tænkeboksen... igen...


En helt anden ide...
Vi har iøvrigt i gruppen tidligere snakket om et helt andet koncept der tager afsæt i at Århus har afskaffet turistbusserne som vi har tænkt på at kunne erstatte med bybusserne og i disse have høre telefoner med forskellige målgrupper storytelling, der kan fortælle lidt om hvad det egentligt er, man kører forbii når man er på farten... men det er en anden ide...