Gruppemøde efter ferien
Mødet har fungeret meget som et opsamlings
møde. Vi har alle haft vores små frustrationer både med selve projektets
udformning, tidspres, prioriteringer og overholdelse af fælles deadlines og
aftaler.
Vi valgte at holde mødet privat og over en
lille kaffe og kage.
Dagsordenen var som følger:
- Tekster på dropbox
- Mødereferater
- Planlægning
- Planlægning af morgendagen
- Kontaktoplysninger på samarbejdspartnere
- Designløsning
Vi fik snakket alle emnerne igennem, og kom
frem til følgende:
Teksterne-pensum, som vi vil skulle bruge til
udarbejdelse af designprojektet, skal være læst og der skal være skrevet
referat inden weekenden. Der har været lidt frustration over, at alle teksterne
ikke lå færdige og klar ved den deadline vi sammen havde sat.
Vi har til mødet sammen, talt om de udfordringer der har været, med at få læst og skrevet referat til teksterne, og grunden til at deadlinen
ikke er overholdt.
På baggrund af dette, talte vi om muligheden
for at gennemgå de resterende tekster sammen, men pga. tidspres blev vi enige om vigtigheden af, at få dem færdiggjort asap, hvilket betyder at de stadig laves individuelt.
Vi har været lidt sløve med at få referater på
bloggen, men vi forstår alle vigtigheden heraf, så vi har nu fokus på at få
skrevet referater.
I gruppen har der været ved at opstå nogle
frustrationer over at vi ikke har kunnet mødes så ofte. Vi har haft forskellige
prioriteringer af vores fritid hvad angår arbejde, møder, privat mv. Vi
besluttede derfor at gennemgå en kalender og de dage vi har inden designmessen
og inden de forskellige eksamener. Vi har sammen, fastlagt dage vi skal mødes i
gruppen, og hvornår og hvor fokus ligger.
På nuværende tidspunkt er vores buy-ins og
stakeholders:
- Thabo- Som vil kunne hjælpe os med en evt. designløsning (App- design). Han er interesseret i at samarbejde med os, og vil gerne deltage i et gruppemøde for at få mere information og høre mere om vores idéer. Vi skal kontakte ham torsdag.
- Stefan- fra Spidespor (App- Arriva). Daniel og Pernille har haft møde med ham, og han virker interesseret i at sparre med os. Vi skal kontakte ham igen når vi har indhentet historier og data
- Midttrafik og Aarhus sporveje er vores primære partnere på nuværende tidspunkt. Vi har kontakt til Bjarne. Vi snakkede omkring vigtigheden af at få noget igen, et rigtigt samarbejde, så det er mere ligeværdigt. De vil gerne samarbejde med os, og har bedt os om at komme med et mere økonomisk værdi perspektiv inden vi mødes næste gang.
- Visit Aarhus- er ikke interesseret i at samarbejde med os omkring dette projekt. Vores kontakt, Lone, har fået andet arbejde, og vores anden kontakt til Visit Aarhus har ikke været nær så succesfuld. Det vi dog har fundet ud af er, at vi ikke er så afhængig af Visit Aarhus som vi ”troede”. Sightseeing busserne i Aarhus ejes af Midttrafik, og vi har derigennem mulighed for at lære af dem og deres oplevelse, erfaring med denne form for oplevelses bus. Vi skal have mere research og undersøgelser, der viser, hvorfor Sightseeingbusserne ikke har haft success i Aarhus. Hvad kan vi forbedre, og vil et alternativ til de usuccesfulde sightseeingbusser, kunne interessere Midttrafik og Aarhus sporveje, især fordi de er meget økonomisk bevidste?
- Den Gamle By- Daniel har kontaktet Trine fra den Gamle By, for at etablere et samarbejde med dem, for at kunne drage nytte af deres viden om byens historie. Denne kontakt til den Gamle By skal vi følge op på.
- Unisans- Vi har på nuværende tidspunkt stadig kontakt til Unisans. Vi har længe ikke vidst hvorledes vi skulle inddrage dem, men som Jonas har nævnt, kan vi vælge at bruge dem som sparringspartner, og ikke nødvendigvis som direkte buy-in. Derfor kan denne kontakt vi allerede har etableret være fordelagtig for os, længere henne i processen.
Derudover har vi brainstormet lidt om hvem der
ellers besidder viden om Aarhus og byens lokal historie:
o 1001 fortællinger
o AOA (nutidshistorie)
o Århusportalen
o Danmark i billeder, arkiv, hjemmeside, billeder
Afslutningsvis snakkede vi om vores
designløsning.
Vi blev alle enige om at arbejde videre på ”den
menneskelige app”. Den menneskelige App skal fungere som en afprøvning/test af
vores idé om en App i den kollektive trafik, der via telefonen kan inddrage
brugeren visuelt og auditivt i en historisk fortælling.
Onsdag d.18 og torsdag d. 19. April arbejder
vi videre med denne idé. Vi skal have indsamlet historier og busoplevelser, og derudover folk som opfylder vores kategorier, som vil kunne formidle disse historier i bussen. Ligeledes skal der findes historiske billeder, som kan bruges til at formidle det historiske element der ligger i bussen daglige rute.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar